På nedenstående liste kan du se vores svar på spørgsmålet “Hvor er der varmt i april” Det er en liste med vores favorit rejsemål i april måned med henblik på hvordan vejret er.
- Ayia Napa, Fig Tree Bay, Cypern 22 °C
- Sal, Kap Verde 24 °C
- Hurghade, Egypten 30 °C
- Miami, Florida 27 °C
- Cancun, Mexico 35 °C
- Honululu, Hawaii 25 °C
- Bali 29 °C
- Vietnam 32 °C
- Thailand 33 °C
Det er nemlig ikke alle steder der er lige varme i april måned. April er en svær måned med vejret, fordi man ofte skal rejse ret langt væk for at få temperaturer som minder som en god danske sommer, eller helst bedre.
På den anden side ønsker man måske, hvis man rejser med børn, ikke at der er alt for varmt. De færreste syntes det er sjovt med 40 grader i skyggen.
Vi har valgt at kombinere rejsemål i både Europa og resten af verden på listen, så du kan finde et dejligt varmt feriested uanset hvor langt du vil rejse.
Vi er altid på udkig efter spændende steder at rejse hen, så har du noget input er du altid velkommen til at kommentere på vores liste. Vi opdaterer nemlig listen jævnligt, sådan at vi altid har de bedste forslag til rejsedestinationer i april måned.
Ayia Napa, Fig Tree Bay, Cypern
- Dag temperatur22 °C
- Soltimer9 timer
- Regnfulde dage5 dage
- Solskinsdage25 dage
- Badevands temperatur18 ° C
- Nat temperatur8 ° C
- Gennemsnits temperatur15 ° C
- Fly tid fra DK5 timer 15 min
- Luftfugtighed 62%
- Tidsforskel+1 timer
Vejret i Cypern minder meget om det danske sommervejr, som i gennemsnit er 19 grader. For mange er 19 grader i gennemsnit lige i underkanten af hvad man syntes er sjovt at befinde sig i, derfor skal man overveje om det er lige koldt nok.
Fordelen ved Cypern er dog rejsetiden som er ca. 5 timer fra Kastrup Lufthavn.
Cypern er derfor attraktiv for de fleste, da det ligger tæt på og derfor er nemt specielt med børn, da flyvetiden som sagt ikke er så lang. I gennemsnit kommer der 20mm nedbør på Cypern i april måned i løbet af 5-6 dage. Med så få regnvejrsdage, er du ret sikker på at komme igennem en uges ferie på Cypern uden at skulle finde paraplyen frem.
Cypern er et sted for alle og er mest kendt for byen Ayia Napa, hvor unge mennesker mest af alt fra England kommer for at feste og få sol. Skal man til Cypern med børn skal man overveje det mere stille område Fig Tree Bay, som er børnefamiliernes favoritsted.
Dels er der meget lavvandet, men det er også væk fra den samme fest stemning som Ayia Napa har.
Når vi nu er ved børnefamilierne, så er Cypern også et godt sted hvis man ser på tidsforskellen, da her kun er +1 times forskel fra Danmark, derfor vil der ikke være noget Jetlag. Desuden ligger Cypern i EU, så der vil være dækning af den blå rejsesygesikring på den sydlige den af øen.
Tips til cypern
• Temperatur i april 19 grader
• Kort rejsetid – cirka 4 timer – velegnet til en kortere ferie eller en forlænget weekend
• Aktivt natteliv
• Flotte strande med børnevenlige strande
• Beliggende i EU, så den Blå rejsesygeforsikring dækker
Sal, Kap Verde, Atlanterhavet, Afrika
- Dag temperatur24 °C
- Soltimer11 timer
- Regnfulde dage1 dage
- Solskinsdage29 dage
- Badevands temperatur23 ° C
- Nat temperatur21 ° C
- Gennemsnits temperatur23 ° C
- Fly tid fra DK 9 timer 5 min
- Luftfugtighed 75%
- Tidsforskel-3 timer
Kap Verde er lige et step up i forhold til Cypern når det kommer det til gode vejr og varmen. I gennemsnit er temperaturen på Kap Verden i april 25 grader og om natten er den ca. 19 grader, så der skal lige en let sweater på til aftensmaden, men det er også dejligt ikke at skulle koge igennem både om dagen og om natten.
Vand temperaturen er ca. 22 grader i april, så der vil føles en smule koldt men samtidigt dejligt afkølende at hoppe i havet. Der hvor Kap Verde virkelig skiller sig ud er de regn frie dage, der er nemlig 30 regn fri dage i Kap Verde i april måned.
På Kap Verde er det mest øen Sal folk kender, det skyldtes at der er et yderst populært feriemål med sine store resorter og lange sandstrande.
Du skal være opmærksom på at Kap Verde er en rimelig isoleret ø, det betyder det kan blæse en del, og om aftenen er vinden en del koldere. Det gør stedet populært for windsurfere fra hele verdenen.
Man skal også være OBS. På at vandet hurtigt bliver dybt på Kap Verde, samt at det som sagt blæser en del.
Tidsforskellen imellem Danmark og Kap Verde er 2 timer om vinteren og 3 om sommeren, så der er ikke potentiale for det store jetlag på denne tur.
Direkte fra Københavns lufthave Kastrup tager det da. 7. timer og 2 minutter at rejse til Kap Verde, hvilket gør turen acceptabel for børnefamilier.
Kap Verde er et super kompromis mellem varme, pris og fly tid, og er et yderst populært rejsemål for All inclusive børnefamilier.
Tips til kap verde
- Temperatur i april 25 grader
- Rejsetid cirka 7 timer – så en ferie på minimum en uge er at foretrække
- Område og rejsetid gør destinationen acceptabel for børnefamilier
- Ingen regndage, så paraplyen behøves ikke
- Aktiviteter – vandsport, især surfing er populært pga. den megen blæst
Strande – flotte strande, men der bliver hurtigt dybt så har du børn med er hotellets pool måske det bedste valg for dem
Hurghada, Egypten
- Dag temperatur30 °C
- Soltimer10 timer
- Regnfulde dage0 dage
- Solskinsdage30 dage
- Badevands temperatur22 ° C
- Nat temperatur17 ° C
- Gennemsnits temperatur24 ° C
- Fly tid fra DK 5 timer
- Luftfugtighed 37%
- Tidsforskel0 timer
Hurghada er et af de mest populære rejsemål i Egypten. Her finder du krystalklart vand, flotte strande og en strålende sol
Udover at kunne opleve det egyptiske hverdagsliv, kan du dykke i det klare vand og se imponerende koralrev med farvestrålende fisk og koraller. Er du dykker, eller bare vil prøve det, er dette område i Egypten det helt rette valg, da man sagtens kan dykke hele året rundt og få de fantastiske oplevelser under vand, som supplement til resten af de mange oplevelser området byder på.
Nok er Hurghada et mindre område hvad angår turisme, men det vokser hastigt i popularitet. Man kan dog endnu nå at se det originale og autentiske Egypten, hvor man sammen med familien kan opleve det gamle marked med butikker der tilbyder alt mellem himmel og jord. I byens centrum finder du både butikker og restauranter, samt en flot havnepromenade hvor det er en oplevelse at gå tur.
Oplevelser og ture er der mange muligheder for, både for dig som bare vil dase og nyde livet, men også dig der gerne vil se området, og se nogle af de steder og ting som Egypten er kendt for.
Hotellerne som du finder på destinationen, er selvfølgelig af høj kvalitet og tilbyder mange forskellige faciliteter som; Vandland, pools, fitness, tennisbaner etc. Du har rig mulighed for at blive forkælet på din ferie, hvad enten du til aktiv eller daseferie.
Prismæssigt er området til den gode side, gennemsnitspris for en 2-retters menu er omkring 130 DKK og en øl dertil er ca. 17 DKK
Hurghada er både for familier med børn, og dem som kommer uden børn. Flotte strande og oplevelser, samt et aktivt natteliv for dem som ønsker lidt mere gang i den.
I april ligger gennemsnitstemperaturen på omkring 30 grader, og vandet er dejlig køligt.
Rejsetiden til Hurghada er imellem 5 og 5.5 time, så destinationen kan sagtens gå til de lidt kortere ture, såsom en forlænget weekend. Turens længde gør samtidig området attraktivt for familier med børn, både store og små.
Tips til Hurghada, Egypten
- Dykning og snorkling ved koralrev
- Autentisk bymidte med havnepromenade – her kan du shoppe alt mellem himmel og jord
- Rigt natteliv med klubber og barer
- Rejsetid 5-5,5 timer – velegnet til børnefamilierne
Miami, Florida
- Dag temperatur27 °C
- Soltimer11 timer
- Regnfulde dage7 dage
- Solskinsdage23 dage
- Badevands temperatur25 ° C
- Nat temperatur19 ° C
- Gennemsnits temperatur23 ° C
- Fly tid fra DK 12 timer
- Luftfugtighed 69%
- Tidsforskel-6 timer
Miami Beach er blevet yderst populært specielt hvis man ser på hvor er der varmt i november og byder på alt lige fra caribiske strande, muligheder for shopping og et aktivt natteliv.
Langs Ocean Drive finder du det berømte Art Deco-distrikt, hvor stemningen er helt boheme-agtig men samtidig moderne. Som navnet antyder ligger det ved vandet, og du finder her store flotte og palmefyldte sandstrande, hvor du kan dyrke alverdens vandsport, men også bare nyde sand, vand og sol.
Efter en dag på stranden er der masser af muligheder for spisning, og en senere deltagelse i det aktive natteliv i området.
De mange restaurationer byder på udeservering, så du kan sidde i det dejlige vejr og nyde din mad, og samtidig følge med i det evigt pulserende liv. Den lange strandpromenade byder blandt andet på rulleskøjteløbere og gadeartister, så der er altid noget at kigge på og måske endda deltage i.
Miami Beach er desuden kendt som et shoppingparadis, så kan du lide at gå i forretninger der tilbyder alt mellem himmel og jord, så er området det helt rigtige. De mange shoppingmuligheder byder på mange af de kendte mærker og designere, og ligger i bekvem gå-afstand til de flotte strande og hotellerne.
Senere på aftenen byder samme område på et yderst aktivt natteliv, hvor du kan komme på bar eller på diverse eksklusive natklubber.
Både strande og natklubber giver dig rig mulighed for at kigge kendte ansigter, da området også er kendt for at huse flere berømtheder der gerne besøger området.
Området omkring Miami Beach er velegnet til både dem med og uden børn, da der er rig mulighed for hygge, afslapning og fest, alt efter hvad man er til.
Har du børn med, så er der mange oplevelser indenfor kortere afstand såsom; Disneyland, Universal Studios og Kennedy Spacecenter. Hvilket betyder, at destinationen er yderst velegnet til dig som skal på ferie sammen med hele familien. Der er oplevelser at finde for alle aldersklasser.
Gennemsnitstemperaturen i april ligger på omkring 23 grader og har vand med temperaturer på 25 grader. Så hvis du vil til en destination med varme, vand og oplevelser, så er dette område velvalgt.
Prisniveauet i Miami er nogenlunde det samme som i Danmark. En 2-retters menu koster imellem 100-400 DKK alt efter hvilken restaurant du vælger.
Du skal dog, på grund af rejsens længde, regne med at denne destination er til den lidt længere ferie (2-3 uger)
Tips til Miami
- Som nordisk statsborger skal du have en indrejsetilladelse (ESTA) og et e-pas (skal ansøges senest 72 timer før afrejse)
- Flotte sandstrande og promenader, hvor der er muligheder for en aktiv ferie.
- Særdeles aktivt natteliv, med muligheden for at møde kendte mennesker.
- Tidsforskel: -5 mellem Florida og Danmark (vinter) -6 (sommer)
- I USA forventes der at du betaler drikkepenge på de fleste servicesteder, så husk at indregne ekstra 15-20% i regningen hvis du vil på klub eller restaurant.
- Du har Disneyland, Universal Studios og Kennedy Spacecenter indenfor rimelig afstand
- Rejsetid: – ikke velegnet til den korte ferie eller weekend
Cancun, Mexico
- Dag temperatur35 °C
- Soltimer10 timer
- Regnfulde dage5 dage
- Solskinsdage25 dage
- Badevands temperatur26 ° C
- Nat temperatur21 ° C
- Gennemsnits temperatur26 ° C
- Fly tid fra DK 16 timer
- Luftfugtighed 77%
- Tidsforskel-7 timer
Cancun i Mexico er et typisk turistområde med hvide sandstrande og et hav af diverse aktiviteter som er der for turisternes skyld, og i april måned er det et af mine favoritsteder når man stiller sig selv spørgsmålet “hvor er der varmt i april?”
Området har et rigt og livligt forlystelsesliv, med mange restauranter, barer og indkøbsmuligheder. Ja, selv en biograf kan man besøge hvis man får lyst til det.
De store sandstrande og det rige forlystelsesliv, er en af grundene til at dette område bliver brugt af mange amerikanere til deres ”springbreak” hvor de unge mennesker samles for at feste dag og nat.
Cancun er bygget op omkring en flot lagune, med eminente sandstrande. I lagunen findes der krokodiller, men det er ingen grund til bekymring, da turistlivet forgår på strandene og i nærliggende bebyggelser hvor du kan finde lækre restauranter og butikker som forhandler alle mærker af internationalt mærketøj, men også de mere lokale specialiteter. Butikkerne findes i det store og indbydende shoppingcenter La Isla, hvor du også finder biografen og meget andet.
Strandene i Mexico siges at være nogle af de smukkeste du kan finde, lange strækninger med hvidt sand og turkisfarvet klart vand, som virker tillokkende på alle som elsker vand, bølger og daseferie. Strandene og havet benyttes af mange som dyrker diverse sportsgrene på og i vandet, såsom surfing og dykning ved de smukke koralrev som ligger udfor lagunen.
Området omkring lagunen er både til dig som ønsker en daseferie på de hvide strande, og dig som kommer for at feste løs ligesom Amerikas ungdom. Men området er også velegnet til børnefamilien der gerne vil opleve noget, måske i kombination med vand og strand.
Af aktiviteter i området kan nævnes de mange muligheder for vandsport og golf. I området ligger mere end 10 store og flotte golfbaner. De fleste hoteller og rejsearrangører tilbyder desuden spændende udflugter i nærområdet, så du rigtig kan se og opleve noget på din ferie.
Da rejsetiden til Cancun er 14 timer, er området at foretrække til en lidt længere ferie hvis man rigtig vil have noget ud af turen. En forlænget weekend ville med rejsetiden ikke give den store mening.
Tips Cancun, Mexico
- Rejsetid 14 timer – velegnet til den lidt længere ferie (lige som miami)
- Strand og vand – store flotte strande og klart turkisfarvet vand
- Dykning og vandsport – rig mulighed for at dykke ved koralrev, samt dyrke forskellige slags vandsport
- Aktiviteter – vandsport som surfing, mange imponerende golfbaner, stort indkøbscenter med mange muligheder, udflugter til nærliggende områder
- Temperatur – cirka 33 grader/ 21 grader om natten
- Formular – FMM (indrejseformular) skal udfyldes inden ankomst til Mexico, der kræves ikke visum for indrejse
- Valuta – Pesos, men mangt og meget afregnes i US dollars. Du kan selvfølgelig også bruge kreditkort, men her opkræves ofte et gebyr.
- Prisleje – billig til medium
Honululu, Hawaii
- Dag temperatur25 °C
- Soltimer11 timer
- Regnfulde dage6 dage
- Solskinsdage24 dage
- Badevands temperatur24 ° C
- Nat temperatur21 ° C
- Gennemsnits temperatur23 ° C
- Fly tid fra DK 21 timer 28 minutter
- Luftfugtighed 74%
- Tidsforskel-12 timer
Øgruppen Hawaii ligger langt ude i Stillehavet og består af mange små øer. 8 øer betragtes som hovedøerne i østaten, og er kendt som Hawaii Islands. På disse øer er der flere rejsemål, men de mest kendte og besøgte er Honululu og øen Maui.
Der er også øen Kauai, nok mest kendt for at være der hvor filmen Jurassic Park blev filmet. Øen er et naturparadis, og byder på ferier der virkelig kan få enhver naturelsker til at snappe efter vejret.
Hovedbyen Honululu på Oahu, byder på alt hvad der skal til en perfekt ferie. Ufattelig smuk natur, de flotteste hvide sandstrande med klart og indbydende badevand, førsteklasses restauranter som tilbyder lækkert mad af enhver art, og selvfølgelig også et rigt og varieret natteliv.
Den mest berømte bydel i Honululu er helt klart Waikiki. Her findes store hoteller, mange restauranter og den nok så verdensberømte Waikiki Beach.
Af aktiviteter kan nævnes 40 flotte golfbaner, og rig mulighed for alverdens udflugter til blandt andet vulkaner og Pearl Harbor.
Øerne byder også på mulighed for at dykke, surfe og svømme med rokker på en af de mange mulige udflugter.
Hawaii kan anbefales både til den aktive turist, men også til dig som bare vil dase og nyde sol og vand. Med diverse aktiviteter og udflugter, er øerne også velegnet til børnefamilien der virkelig vil have en på opleveren, samtidig med at man nyder varmen som i april måned ligger på cirka 25 grader.
Du skal måske huske en paraply til turen, da der regnes med 24 regnfrie dage i april, hvilket vil sige at du risikerer at løbe ind i en regnbyge hvis du er taget på 2 ugers velfortjent ferie til Hawaii. Nu er det en: hvor er der varmt i april liste og der er varmt, men vær obs på at regnen faktisk kan være et problem.
På Maui finder du flot og dramatisk natur, langt fra det du kender hjemmefra. Regnskove, bjerglandskaber og store sandstrande i absolut verdensklasse. Så hvis du gerne vil se noget som er helt anderledes end det du kender, så er Maui helt klart et besøg værd.
Uanset hvilken af øerne du vælger, så vil du finde sol og flotte strande, og steder hvor der er gjort rigtig meget ud af at du skal få en dejlig ferie, med masser af oplevelser.
Tips til Honululu, Hawaii
- Temperatur i april: 25 grader god stabil og varm april
- Rejsetid – omkring 18 timer, hvilket gør destinationen til et sted man vælger, hvis man har mulighed for mindst 2 ugers ferie på øerne
- ESTA – indrejsebevis, skal søges senest 72 timer før afrejse
- Valuta – dollars (veksl hjemmefra, da du får bedre kurs i Danmark)
- Aktiviteter – udflugter, vulkaner, vandsport, cykel- og vandreture i den smukke natur og muligheden for at se øen hvor Jurassic Park filmen blev lavet
- Prisniveau – kan være dyrt, men kommer an på hvad og hvor du vælger at spise. En 3-retters menu kan på en af de finere restauranter godt løbe op på 900 DKK for 2 personer. Men der findes andre muligheder, som f.eks. poké standene hvor du kan kombinere din egen middag med de tilgængelige råvarer. Denne mulighed er langt billigere, men absolut ikke dårligere.
Kuta Beach, Seminyak, Bali
- Dag temperatur29 °C
- Soltimer10 timer
- Regnfulde dage12 dage
- Solskinsdage18 dage
- Badevands temperatur28 ° C
- Nat temperatur26 ° C
- Gennemsnits temperatur27 ° C
- Fly tid fra DK 21 timer 5 minutter
- Luftfugtighed 65%
- Tidsforskel+6 timer
Bali er et eksotisk rejsemål for turister der gerne vil finde varme i april måned. På Bali er der nemlig hele 31 grader i denne måned, og en badevandstemperatur på 28 grader.
Øen byder på mange oplevelser, både til festfolket og børnefamilien der ønsker lidt mere ro omkring deres ferie.
Er du til fest og farver, og ønsker du en ferie fyldt med dette, så skal du vælge byen Kuta Beach. Dette er øens største ferieby, som har et stort og varieret natteliv. Her finder du barer, diskoteker og restauranter og liv døgnet rundt.
Byen byder også på gode shoppingmuligheder, hvor du kan købe alt lige fra sko til kunsthåndværk.
Men vil du hellere slappe lidt mere af og nyde roen, så er byen Seminyak nok mere at foretrække. Vil du gerne have regnskoven som nærmeste nabo, så er Ubud en mulighed.
På Bali finder du rig mulighed for både fest og farver, og en rigtig daseferie på stranden. Øen byder nemlig på skønne sandstrande, med klart turkisblåt vand.
Hvis du gerne vil opleve naturen på øen, og se en natur der er meget forskellige fra den du kender, så skal du unde dig at tage på forskellige udflugter hvor du kan se alt fra rismarker til regnskove.
Mange af seværdighederne på øen er helliget religion, da befolkningen på øen er hinduer, for hvem guderne er særdeles vigtige. De mange templer og monumenter er så absolut et besøg værd, hvis du gerne vil opleve lidt af øens kultur og særegenhed.
Aktiviteter på Bali er der også nok af, du kan f.eks. prøve kræfter med riverrafting, klatring i bjergene eller tage på vandreture i den smukke natur. Bali er desuden et mekka for surfere, uanset om man er øvet eller begynder.
Legian Beach ligger lidt syd for Kuta Beach og især kendt for strande og høje bølger. Det er derfor her man tager hen hvis man gerne vil surfe. Området er meget populært til netop denne vandsport, og mange tager hertil kun for at surfe og nyde det liv der følger med surferkulturen.
Tips til Bali
- Rejsetid – 17/21 timer – hvorfor destinationen ikke er velegnet til korte ferier, men anbefales til de lidt længere på 2 uger eller mere
- Temperatur – 29 grader (så her er der varmt i april)
- Aktiviteter – riverrafting, klatring i bjerge, vandreture, udflugter, vandsport
- Kultur – besøg på templer og monumenter
- Prisniveau – middel
Hanoi, Vietnam
- Dag temperatur32 °C
- Soltimer8 timer
- Regnfulde dage19 dage
- Solskinsdage11 dage
- Badevands temperatur26 ° C
- Nat temperatur23 ° C
- Gennemsnits temperatur25 ° C
- Fly tid fra DK 14 timer 20 minutter
- Luftfugtighed 76%
- Tidsforskel-6 timer
Hanoi er Vietnams hovedstad og er landets næststørste by. Byen føles dog ikke som en storby på grund af de mange lave bygninger og tusindvis af cyklister.
Byen ligger på kanten af Den Røde Flod og byder på mange kulturmæssige oplevelser. Der findes rester fra den gamle kolonimagt Frankrig overalt langs floden og i byen. Som turist er der rig mulighed for at se og opleve landets nuværende og forhenværende kulturarv. Du kan blandt andet besøge Ho Chi Minh-mausoleet, byens krigsmuseum, og den Røde Flods delta med den smukke og særegne natur.
Et godt tip hvis du vil opleve byen, er at tage en cykeltaxi rundt. Det giver mere tid og ro til virkelig at se byen.
Hvis du har lyst til at se meget mere end byen Hanoi, er der mulighed for diverse udflugter ud i naturen. Her finder du lige fra store flotte kalkformationer til dybe grotter man kan udforske.
De mange udflugter som tilbydes, er både korte og lange. Der er blandt andet flere 2 dages ture op eller ned ad floden hvor man kommer ud og ser diverse seværdigheder og oplever den utrolig smukke natur.
I Hanoi by finder du som turist mange små og hyggelige restauranter og gadeboder, hvor du kan stille både den lille og den store sult, til en pris som er særdeles overkommelig. Gør dig selv den tjeneste og gå rundt til de forskellige streetfood steder og smag på maden. Hvis du ikke er bange for at prøve noget nyt, finder du med garanti billig, og yderst lækker mad på din tur.
Tilhører du den gruppe af turister som gerne vil feste, er der rig mulighed for det i Hanoi hvor det er let at finde restaurationer, barer og små beværtninger.
Men er du mere til ro og fred, og vil bare gerne slappe af og nyde ferien, så er der stadig nok ting at tage sig til. Man behøver aldrig at kede sig. Hanoi har mange små gader og stræder, hvor du finder butikker og markeder.
En tur til Vietnams hovedstad er både for den festglade, men også til familien der har børnene med.
Tips til Hanoi
- Rejsetid – 15, 5 time – destinationen er til den lidt længere ferie på f.eks. 2 uger
- Temperatur i april – 28 grader
- Aktiviteter – flodture, vandreture, cykelture, byvandringer med seværdigheder indlagt, diverse udflugter for at se områdets flotte og specielle natur
- Kultur – Mange gamle og nye kulturseværdigheder, rester fra kolonitiden med Frankrig
- Prisniveau – billigt til middel
Phuket og Bangkok, Thailand
- Dag temperatur33 °C
- Soltimer1 timer
- Regnfulde dage9 dage
- Solskinsdage21 dage
- Badevands temperatur28 ° C
- Nat temperatur25° C
- Gennemsnits temperatur29 ° C
- Fly tid fra DK 11 timer 55 minutter
- Luftfugtighed 77%
- Tidsforskel+5timer
Tusinder af danskere tager turen til Thailand hvert år, og mange vender tilbage igen og igen. Thailand er meget populær på grund af deres paradisiske strande og udsøgte udflugtsmål.
Landet byder også på det berømte thailandske køkken, som mange elsker.
Sol og varme er man altid sikker på med denne destination, så selvom rejsetiden er lang er landet meget populært. Dette gælder for både den enlige, parret eller familier med børn.
Halvøen Phuket lokker mange mennesker til, og har du først været der en gang, så forstår du hvorfor så mange tager turen igen.
Som familie er der rig mulighed for at finde på noget at lave, uanset om man gerne vil ud og se noget, eller man bare ønsker at dase på stranden og nyde det fabelagtige badevand. På Phuket findes mange hoteller og restauranter af høj kvalitet. Selv hvis du er i Thailand som backpacker, er det muligt at finde overnatninger her, og det til en billig penge.
En af de ting som mange turister elsker ved Thailand, er det venlige folk som bor og lever der.
Du kan også vælge at rejsen til det mere nordlige placerede Bangkok, som er en pulserende storby hvor du kan finde oplevelser der ofte findes i de store byer. Her er det nemlig ikke de flotte sandstrande der lokker, men byen der aldrig sover.
I Bangkok kan du blandt andet finde mange af de meget elskede og talrige streetfood forretninger, og på den måde opleve thaimad på den oprindelige måde, og som thaierne selv elsker.
En af de ting som turisterne bruger meget når de kommer til det smukke Thailand, er mulighederne for billig shopping. Du kan købe alt mellem himmel og jord, til meget billige penge.
Hvad angår det Thailandske køkken, så vil du hurtigt opdage at restauranterne har alenlange menukort, hvilket gør dem uoverskuelige ved første øjekast. Men menukortene er ofte delt op i kategorier/temaer som faktisk gør det ret let at overskue, og vælge hvad man har lyst til at spise. De fleste retter er bygget op omkring ris, nudler og kød (kylling, lam, oksekød, rejer) og selvfølgelig grøntsager som thaierne bruger meget i deres madlavning. Du kan klare dig for meget få penge, når det gælder at bespise familien, såfremt du vælger de små restauranter og ikke de store flotte med hvide duge på bordene.
Ofte er det på de små steder du finder den bedste mad, og samtidig til den bedste pris.
Thailand er sol, varme, shopping og dejlige sandstrande, og er nok vores mest populære rejsemål i danmark i april og derfor har vi gemt det bedst til sidst når vi ser på “hvor er der varmt i april” – men ikke tag afsted senere end april fordi de begynder regntiden for alvor.
På turiststederne og på strandene har du mulighed for vandsport såsom snorkling, dykning og surfing. Du kan også tage med en båd ud på havet, og få en dejlig tur på vandet.
Tips til Phuket
- Temperatur – i april starter regntiden, og temperaturen ligger på ca. 31 grader
- Rejsetid – 12 timer – hvilket gør destinationen mest egnet til ferier længere end en uge
- Aktiviteter – snorkling, dykning, udflugter
- Kultur – monumenter, templer, gademarkeder, streetfoodboder
- Prisniveau – billig
Hvor er der vamt i april opsummering:
Rejser man til Europa skal man ikke regne med at der er så varmt, da der stadig ikke er sommer i europa, omvendt skal man til asien skal man tænke på regntiden og hvornår den begynder.
Mit favorit rejsemål i denne periode er Thailand og Mexico.
Skal du have inspiration til andre perioder at rejse i så check de her guides:
Hvor er der varmt i September + Hvor er der varmt i Oktober + Hvor er der varmt i november