I november måned når kulden har lagt sig over Danmark, vil mange danskere gerne ud i verden og finde varme. Vi har sat os for at finde nogle steder hvor der er varmt, og hvor du kan opleve noget på din ferie.
På nedenstående liste vil du finde en række gode forslag til en solrig ferie, når du rejser ud i verden, og væk fra det kolde Danmark. Generelt skal vi i modsætning til vores artikel hvor er der varmt i oktober ud af Europa for at finde en god stabil varme, som ligger tæt på eller over de 21 grader som man anser for “stue temperatur”.
Her er der varmt i November:
Tel Aviv, Israel 18 grader i gennemsnit
Marrakech, Marokko 20 grader i gennemsnit
Madeira, Portugal 19 grader i gennemsnit
Buenos Aires, Argentina 19 grader i gennemsnit
Rio de Janeiro, Brasilien 25 grader i gennemsnit
Phu Quoc, Vietnam 26 grader i gennemsnit
Los angeles, Californien 17 grader i gennemsnit
Aruba, Caribien 25 grader i gennemsnit
Sri Lanka, 26 grader i gennemsnit
Zanzibar 26 grader i gennemsnit
I denne guide: hvor er der varmt i november, ser vi på 10 destinationer som er varme i november, nogen af disse er: Tel Aviv 19 grader, Rio de Janiero 27 grader og f.eks. Zanzibar som er den højeste med 31 grader.
Her er der varmt i november:
Men lad os komme i gang med listen for at se hvor der er varmt i november, vi har som nævnt 10 destinationer i denne liste som kan give dig inspiration til hvor du kan rejse hen i november og hvor varmt der er.
Tel Aviv, Israel
- Dag temperatur19 °C
- Soltimer10 timer
- Regnfulde dage7 dage
- Solskinsdage23 dage
- Badevands temperatur23 ° C
- Nat temperatur10 ° C
- Gennemsnits temperatur18 ° C
- Fly tid fra DK 6 timer 25 min
- Luftfugtighed 63%
- Tidsforskel+1 timer
Tel Aviv i Israel ligger ved kysten og er landets næststørste by. Byen ligger lige ved siden af den gamle antikke havneby Jaffa, hvilket giver en unik mulighed for at opleve både nyt og gammelt. Nyd gåture i den gamle bydel, og nyd det mere moderne by og strandliv i den nye del.
Udforsk de gamle og utroligt spændende markeder hvor du kan købe næsten alt hvad hjertet måtte begære. Du finder mange boder der sælger alt mellem himmel og jord, og du finder mange spisesteder som serverer autentisk israelsk og mellemøstlig mad. Så er du ikke bange for at prøve noget nyt hvad angår maden, så er mulighederne store for at prøve noget nyt og anderledes.
Mad: I Tel Aviv er det let at være vegetar og veganer. Falafel er landets nationalret, og det er vegetarisk. Den serveres ofte i et pitabrød med for eksempel humus og salat.
Sabich, en israelsk form for sandwich er også yderst populær i de mange streetfoodboder du finder rundt omkring i byen, og på markederne. Du kan finde både israelsk og international mad i streetfood boder og restauranter, så det er let at finde god, sund mad til en rimelig pris.
Kunst og shopping: rundt omkring i Tel Aviv kan du finde mange små hyggelige caféer, både nationale og internationale hvor man sagtens kan bruge flere timer med god stærk kaffe og eventuelt et spil Backgammon. På caféerne kan du sidde og betragte livets gang, da de ligger overalt, også på de mest travle gader og stræder.
I de gamle kvarterer på den antikke havn Jaffa, finder du små snoede stræder med loppemarkeder, små hyggelige forretninger og barer. Men du finder også butikker som er mere moderne og med internationale mærkevarer. Det mere moderne område Neve Tzedek byder blandt andet på avantgarde-mode, bistroer, jazzklubber og cocktailbarer.
Strande: Gordon Beach er en af de mange strande du finder i byen, men nok også en af de mest populære. Både lokale og turister samles her for at nyde livet ved stranden. Her finder du blandt andet udendørs fitness, restauranter, barer og diverse aktiviteter der ofte findes på de store turiststrande. Du kan dyrke diverse former for vandsport, eller du kan bare dase og nyde vejr og vand.
Seværdigheder: Der er masser af ting du kan give dig til i Tel Aviv. Du kan tage på ture, du kan shoppe og du kan selvfølgelig nyde vejr og vand. Men du kan også tage på diverse ture, alene og arrangerede af dit rejseselskab. Der meget at se på i og udenfor byen, bygningsværker og kultur der giver dig en helt anden oplevelse end det du oplever derhjemme.
Jaffa: Den antikke havneby som blev omtalt i Bibelen, som i dag huser både fiskerbåde og yachter. Bydelen omkring den gamle havn byder på gamle huse, stræder og lokal kolorit i form af små boder, forretninger og markeder.
Den hvide by: centrum for arkitektur, hvor du kan tage på guidede ture blandt de hvide huse
Tel Avivs Museum of Art: udstillinger med værker fra den første halvdel af 1900-tallet med blandt andet Miró og Picasso
Yarkon Park: smuk have som indeholder Botanisk Have og vandpark. Her kan du opleve koncerter, som afholdes i den smukke park.
Tips til Telaviv
- Prisniveau: vand (1,5 liter) ca. 7 DKK – Frokost ca. 75 DKK – middel
- Sprog: Hebraisk
- Befolkning: 443.939
- Valuta: Shekel – kreditkort kan anvendes på de fleste hoteller, restauranter og større butikker. Men det anbefales at veksle til lokal valuta
- Transport: Du kan gå til det meste, ellers kan du tage bus, taxi eller en cykel. Det er også muligt at leje en bil
- Drikkepenge: Det er normalt at give ca. 15 % i drikkepenge når du er ude at spise
- Tid: Sørg for en god tidsmargin ved ud- og indrejse, da det godt kan trække ud med at komme igennem sikkerhedskontrollen. Ved indrejse får du et indrejsekort, som du skal bruge når du tjekker ind på dit hotel
Marrakech, Marokko
- Dag temperatur22 °C
- Soltimer8 timer
- Regnfulde dage5 dage
- Solskinsdage25 dage
- Badevands temperatur23 ° C
- Nat temperatur11 ° C
- Gennemsnits temperatur20 ° C
- Fly tid fra DK 4 timer 25 min
- Luftfugtighed 57%
- Tidsforskel+1 timer
En rejse til Marrakech er ligesom en rejse ind i en vidunderlig eventyrverden. Byen er en af verdens mest sagnomspundne byer. Den har en ringmur, et stort og spændende basarområde, snoede gader og stræder og et torv som ligner og nok også er, det største kaos. Men uanset om det føles som kaos på torvet, er det en oplevelse du bare ikke må gå glip af når du besøger byen.
Har du læst 1001 og 1 nat, så har du sikkert skabt billeder mens du læste, og det vil næsten være som at træde ind i denne fortælling når du ankommer til Marrakech.
Men byen er ikke kun de gamle gader og stræder som så mange har hørt og læst om. Den er også blevet fuldt moderne med mange fine hoteller, shoppingmuligheder for turisterne, og barer/restauranter som tilbyder mad og drikke af høj kvalitet til lave priser.
Seværdigheder og oplevelser: er der mange af i Marrakech, især hvis du er lidt historieinteresseret eller bare gerne vil se noget meget anderledes. På torvepladsen kan du finde mange små boder med alt mellem himmel og jord, se slangetæmmere og høre diverse gademusikanter der spiller den lokale musik rundt omkring.
Den store Koutoubia minaret er et godt pejlemærke at gå ud fra midt i byen, hvis man gerne vil ud og opleve stemningen i de små gader og stræder, og ikke bare på torvet.
Selvom byen ligger et godt stykke fra havet, kan du sagtens blive kølet af midt i varmen. De fleste hoteller i byen har nemlig pool, som gæsterne flittigt benytter.
Strande: Den nærmeste naturlige strand ligger næsten 200km fra byen, men du kan udover hotellernes pools også finde frem til de populære beachclubs, hvor du udover en stor udendørs pool finder kunstige strande med sol, sand, strandparasoller, barer og restauranter. Alt hvad der hører til et solrigt strandliv under sydens sol.
Du kan også besøge Oasiri som er Nordafrikas største vandland, hvor du finder pools med bølger, restauranter og et flot grønt område.
Mad: En ferie i Marrakech kan byde på mange oplevelser, også kulinarisk. Den Marrokanske mad er krydret og veltilberedt, hvor man altid bruger friske grøntsager, kød, fisk og frugt. Man spiser ikke som i Danmark, med kniv og gaffel. Man bruger derimod det tilhørende brød som man nærmest samler maden op med (hvilket man altid gør med højre hånd)
Marrakech og Marokko indbyder også til vin og ølsmagning, da landet har nogle gode af slagsen. Man skal unde sig selv at prøve noget af de drikkevarer der tilbydes til måltiderne, da de er værd at prøve.
Tips til Marrakech
- Der drikkes myntethe flere gange om dagen
- Transport er lettest med en lejet bil (du skal være min. 25, haft kørekort i min. 2 år og leje bilen i mindst 1 døgn)
- Pas skal være gyldigt min. 3 måneder udover opholdets varighed, visa kræves ikke ved ophold på under 90 dage
- Der opkræves turistskat som opkræves på hotellerne, børn under 2 slipper for denne skat
- Nogle hoteller vil kræve kopi af dit kreditkort som depositum ved checkin
- Sproget er arabisk, men der tales engelsk af mange (evt. fransk og spansk)
Madeira, Portugal
- Dag temperatur22 °C
- Soltimer7 timer
- Regnfulde dage6 dage
- Solskinsdage24 dage
- Badevands temperatur22 ° C
- Nat temperatur16 ° C
- Gennemsnits temperatur19 ° C
- Fly tid fra DK 5 timer
- Luftfugtighed 69%
- Tidsforskel-1 timer
Madeira kaldes kontrasternes ø, som altid har været kendt for sin overdådige og smukke natur med høje bjerge og smukke strande.
Kontrasterne opstår ikke bare i natur og by, men også i vejret du kan opleve på stedet. Vejret skifter i takt med at du bevæger dig rundt fra bjerge til dale, eller fra den ene til den anden side af øen. Madeira byder på både natur og byferie, hvor det er let at kombinere daseferien med oplevelsesferien.
Oplevelser og aktiviteter: Den ene dag kan du gå på opdagelse i byen hvor du finder trendy barer, luksuriøse restauranter og masser af shoppingmuligheder. Den næste kan du tage på tur, og opleve den utrolig flotte natur som øen er meget kendt for. Terrænet på øen skifter fra bjerge, dale, store frugtplantager, hedeområder og frodige skove. Den smukke og alsidige natur gør derfor også øen særdeles velegnet og velbesøgt af turister som gerne vil have en aktiv ferie med for eksempel vandreture, cykling, kanoture, golf og surfing.
Hoteller på stedet er selvfølgelig klar over disse ønsker og muligheder, og stiller op med både ture og guider, så du kan finde de helt rette vandreruter, eller den rette strand at surfe ud fra.
Øen har en behagelig temperatur hele året, selvom den skifter alt efter hvor du vælger at opholde dig.
Mad og vin: Vil du ud og spise når du er på øen, er det let at finde en god restaurant hvor maden er lækker, og priserne er overkommelige. En 2-retters menu kan for eksempel fås for omkring 120 DKK per person.
Portugal er desuden leverandør af nogle lækre vine som du skal unde dig at smage når du tager ud og spiser.
Seværdigheder: Den flotte og kontrastfyldte ø er både velegnet til dig som rejser alene, men i den grad også til børnefamilierne, der bare gerne vil have lidt oplevelser og tid sammen, under sydens sol. Ønsker du selv at transportere dig rundt på øen, er der desuden mulighed for at leje en bil så man kan opleve øen på egen hånd.
Seværdigheder der kan anbefales hvis du gerne vil ud og se noget på din ferie:
- Den Botaniske Have ”Jardim Botanico” er på over 35000m2, og har mere end 2000 forskellige planter og træer fra hele verden
- Svævebanen til Monte – fra den gamle bydel kan du tage svævebanen til den lille landsby Monte, som er kendt for blandt andet ”Monte Tropical Garden” som er fyldt med eksotiske planter, en orientalsk have, stenfigurer og kvartskrystaller
- Madeira Story Center – moderne museum som fortæller øens historie og kultur ved at bruge alle dine sanser på en sjov og underholdende måde.
Tips til Madeira, Portugal
- Øen er velegnet til aktiv ferie med både vandreture, golf og surfing
- På grund af den relative korte rejsetid, er destinationen desuden velegnet til den lidt kortere ferie eller evt. en forlænget weekend
- Prisniveauet er billigt til medium (middag ca. 90DKK – 1,5 liter vand 4 DKK)
Gode muligheder for oplevelser, både på egen hånd og på arrangerede udflugter med guider
Buenos Aires, Argentina
- Dag temperatur25 °C
- Soltimer7 timer
- Regnfulde dage6 dage
- Solskinsdage24 dage
- Badevands temperatur19 ° C
- Nat temperatur16 ° C
- Gennemsnits temperatur19 ° C
- Fly tid fra DK 5 timer
- Luftfugtighed 68%
- Tidsforskel-5 timer
Natur: Argentina er Sydamerikas næststørste land, med kyst som vender mod det sydlige Atlanterhav. Naturen i landet er meget varieret, alt efter hvilken del af landet man befinder sig i. Du kan finde alt lige fra sletter, pampas, bjerge, vulkaner, floder og sumpområder.
Nordargentina har subtropisk klima med en del regn hele året rundt. Ildlandet, Tierra del Fuego, længst mod syd har antarktisk klima med sne og lave temperaturer året igennem.
De centrale dele af landet er mere tempererede, men kan være meget varme og have høj luftfugtighed i sommermånederne (fra december til februar).
Dyrelivet er lige så mangfoldigt som vejrfænomenerne. I de subtropiske egne mod nord lever store kattedyr som jaguar, puma og ozelot samt brøleaber, krokodiller, tapirer, flamingoer og papegøjer.
På stepperne i det centrale Argentina lever bæltedyr, pampashare og nandu-struds. Bjergene mod vest er beboet af forskellige lamaarter, andeskat, chinchilla og kæmpefuglen kondor. Ud for Patagoniens kyster kan der spottes søelefanter, søløver, pingviner, delfiner og masser af fisk og blæksprutter.
Historie: Landet er katolsk, og via spanierne som kom hertil i 1516 blev der opbygget kolonier. Landet bød på oprindelige indbyggere som ikke lod sig kue, samt en stor naturlig forekomst af sølv.
Efter landet blev uafhængigt af Spanien, blomstrede det op og blev hurtigt et ganske rigt land, med landbrug og mineralforekomster.
Buenos Aires: Byen er international og kaldes for Sydamerikas Paris, på grund af de brede boulevarder, store palæer, snævre gader, elegante forretninger og flotte parker. Byen giver den helt rigtige fornemmelse af en storbyferie, med alt hvad der dertil hører af shopping, natteliv, restauranter og seværdigheder i form af diverse bygningsværker.
Byen er blandt andet kendt for dansen tango, og er en by som aldrig sover. Du finder rig mulighed for stille og rolig byferie, men også mange muligheder for at feste på diverse klubber, barer og små hyggelige beværtninger.
Kulturseværdigheder i Buenos Aires, Argentina
Colon Theater: er en af verdens mest imponerende operascener, hvor man kan opleve opera i verdensklasse.
Recoleta kvarteret: Kvarter som domineres af store flotte og elegante huse, samt byens imponerende kirkegård hvor blandt andet den kendte Evita Peron ligger begravet.
Evita museet: Flot museum som viser historien om og bag Evita Peron, en af landets mest kendte personligheder. På museet finder du udstillinger om Evitas liv og levned, og selvom de fleste informationstavler er på spansk, så er der også tænkt på turisterne med engelske oversættelser og guidede ture på engelsk.
Strande: Der ligger ikke strande i nærheden af byen, men de fleste hoteller har pools, hvor du kan dase og bade når du ikke er ude og se på byen, eller området omkring. Du kan dog finde flotte sandstrande i byerne rundt omkring Buenos Aires, hvis du tager på tur og ikke vil nøjes med en pool.
Shopping: Byen byder på et varieret udvalg af flotte mærkevareforretninger, små shops, souvenirbutikker og store indkøbscentre, hvor du kan få alt hvad hjertet begærer.
Tips til Buenos Aires, Argentina
Sprog – spansk
Religion – Katolsk
Valuta – peso (det anbefales at have USD som kan veksles overalt til den lokale valuta) Rejsechecks anbefales ikke, da der kræves høje gebyrer for at indløse.
Prisniveau – Middag 80-100 DKK, generelt lidt billigere end Danmark
Rygning – Der er rygeforbud i alle offentlige bygninger og steder, medmindre det gøres i dertil indrettede rygerum
Toiletter, drikkevand og hygiejne – Tag toiletpapir med dig, da det ikke er alle steder dette forefindes (hoteller og større restauranter har dog moderne vestlige standarter) Drikkevandet indeholder en del klorin, hvilket påvirker smagen af det, så medbring købt vand på flaske så du har nok hvis du skal ud i varmen.
Drikkepenge – Det er normalt at lægge 10-15% i drikkepenge, alt efter hvor tilfreds du har været med betjening. På ture vil chauffører og guider også sætte pris på lidt drikkepenge (guider og arrangører giver som regel informationer om hvilket beløb der kan være passende)
Buernos Aires er en fantastisk storby i Argentina og er fantastisk i november måned, derfor er den også med i vores guide: hvor er der varmt i november. Nu skal vi lidt længere nord på vi skal til Rio de Janeiro med de verdens kendte strande Copacabana og Ipanema
Rio de Janeiro, Brasilien
- Dag temperatur27 °C
- Soltimer10 timer
- Regnfulde dage13 dage
- Solskinsdage17 dage
- Badevands temperatur24 ° C
- Nat temperatur23 ° C
- Gennemsnits temperatur25 ° C
- Fly tid fra DK 14 timer
- Luftfugtighed 70%
- Tidsforskel-5 timer
Den mest populære ferieby i Brasilien er uden tvivl Rio de Janeiro, som er landets næststørste by, og som er en af de storbyer som ligger længst mod syd. Faktisk oplevede byen at være Portugals hovedstad en kortere periode for 200 år siden.
Byen ligger smukt mellem høje bjerge og det blå Atlanterhav, og er en multikulturel storby med mange museer, parker, haver og musikoplevelser.
Strande: I Rio ligger de to mest kendte strande Copacabana og Ipanema med deres brede hvide sandstrande som både turister og lokale elsker. Her kan du dase og nyde solen, men du kan også dyrke alverdens former for vand- og strandsport. På strandene spilles blandt andet fodbold, noget som Brasilien er særdeles kendt for at være ret gode til. Der danses og trænes også på de hvide strande, så alt i alt er det et sted man sagtens kan opholde sig i mange timer (husk solcreme og godt med væske)
Spisning: Både omkring de store badestrande og i byen er der mulighed for at finde steder at spise. Der er store restauranter og små hyggelige steder hvor du kan finde alt fra den lokale menu, til de lidt mere kendte internationale.
Til middagen kan det blandt andet anbefales at prøve Churrascaria, hvilket er en kødrestaurant. Brasilien er kendt for deres kødretter og særdeles gode kød.
Prisniveauet svinger meget, og kommer meget an på hvor du spiser, om det de store eller små og mere lokale spisesteder.
Shopping og natteliv: Shopping er der rig mulighed for i denne storby, og du finder alt fra små souvenirbutikker til store elegante mærkevareforretninger, som tilbyder alt indenfor eksklusiv mode og tilbehør. Når natten sænker sig over byen vågner byens forlystelsesliv, og der mangler ikke noget. Uanset om du vil danse eller bare drikke en stille øl, så er der et varieret udvalg af steder at gå hen. Du kan besøge sambaklubber, pianobarer eller store glitrende diskoteker hvis du er mere til den dunkende og larmende musik til ud på de lyse timer.
Naturen: Omkring Rio finder du rige naturområder, med alt lige fra regnskov til høje bjerge. Der er rig mulighed for at se en natur som er meget anderledes end den du er vant til. De fleste hoteller, eller rejsearrangører laver guidede ture så du kan komme ud og se mange forskellige steder, på en sikker og informerende måde.
Seværdigheder i Rio de Janeiro, Brasilien
Cristo Redentor: statue af Kristus som er byens vartegn
Botanisk Have: 140 hektar med mange forskellige planter og træer, samt drivhus der indeholder mere end 500 typer orkideer.
National Park da Tijuca: Her kan du vandre i skoven og se Brasiliens flora og fauna. Nyde vandfald og besøge det tilhørende museum.
Museum of Tomorrow: museet er designet af en spansk arkitekt, og ligger i havneområdet. Museet er en ny slags videnskabsmuseum, hvor du er inviteret til at undersøge fortiden, se de nuværende transformationer og forestille mulige scenarier i de næste 50 år gennem gennemskuelige audiovisuelle miljøer, interaktive faciliteter og spil tilgængelige for offentligheden i Portugisisk, engelsk og spansk. Museet er et rum for fremskyndelse af ideer med uddannelsesaktiviteter, et laboratorium for oplevelser i innovation, et observatorium. På stedet findes desuden cafeteria, restaurant og butik.
Tips til Rio de Janeiro, Brasilien
Transport: velfungerende busnet, men du kan også tage en taxi hvis du ikke ønsker at gå rundt i byen. Der kan også lejes en cykel hvis du hellere vil det. Udover dette byder Rio også på et veludbygget metronet.
Betalinger: Du kan sagtens bruge kreditkort, men også den lokale valuta BRL
Drikkepenge: Er ikke en part af kulturen i Brasilien, men det er alligevel meget normalt at lægge omkring 10% oven i regningen som drikkepenge
Aldersgrænse for spiritus: Skal du ud og nyde nattelivet i byen, så er aldersgrænsen for spiritus 18 år
Beklædning: Brasilianerne er mere formelle end så mange andre, så hvis du skal på en lidt finere restaurant, så klæd dig festligt og elegant på. I det hele taget, så tænkes der meget over påklædningen, så man sjusker ikke selvom man er på ferie.
Prisniveau: medium (men kan sagtens være høj såfremt man indfinder sig på en af de finere restaurationer)
Phu Quoc, Vietnam
- Dag temperatur27 °C
- Soltimer10 timer
- Regnfulde dage13 dage
- Solskinsdage17 dage
- Badevands temperatur29 ° C
- Nat temperatur23 ° C
- Gennemsnits temperatur26 ° C
- Fly tid fra DK 10 timer 40 minutter
- Luftfugtighed 75%
- Tidsforskel+6 timer
Den største ø i Vietnam er Phu Quoc, som er et tropeparadis med regnskove, fiskerbyer og store flotte sandstrande. Når du lander på øen, mødes du af tropisk frodighed og smukke indbydende strande, hvor man straks får lyst til at kaste sig i bølgerne, i det azurblå hav.
Selvom der er varmt og derfor passer godt når vi spørger hvor er der varmt i november, så er det altså regn tid i Vietnam, selvom mange rejser afsted alligevel.
Phu Quoc ligger lige vest for storbyen Saigon i Siambugten, som er nær grænsen til Cambodja. Øens areal svarer cirka til Bornholm. Hvis man sammenligner med for eksempel Thailand er øens service og infrastruktur ikke helt så udviklet, men der sker nye fremskridt hele tiden, og øen er ved at blive et ret populært område for turisterne.
Endnu kan du nyde et tropeparadis der ikke er helt overrendt af turister, og hvor du kan opleve den helt autentiske tropeø, med vejret, strandene og den tætte regnskov som findes på øen.
Strande: På øen findes kilometervis af strande, som er smukke, hvide og perfekte badestrande. Omkring de mange strande er der palmelunde, og på grund af den sædvanlige vindretning, er der helt stille og indbydende azurblåt hav at bade i.
Gahn Dau Beach – lille, palmefyldt strand på nordkysten som er et godt udflugtsmål da der er begrænset med byggeri omkring stranden. Du kan se helt til Cambodja fra denne strand.
Khem Beach – lys og smuk badestrand som ligger i en bugt på sydkysten. Her finder du det luksuriøse JW Marriot Emerald Bay Hotel
Long Beach – er næsten 20 kilometer lang. Dette var et af de første steder som turisterne fandt, og her finder du i dag mange hoteller og strandbarer, som sammen med uberørte steder på stranden giver det perfekte sted til gåture og kølende badeture.
Spisning: Der er et varieret udvalg i spisesteder, restauranter og små boder hvor du kan få den lokale mad. Da øen har flere fiskerbyer, er fisken en naturlig del af det lokale køkken. Phu Quoc er især kendt for deres fiskesauce, som også eksporteres til hele verden. Det vietnamesiske køkken er kendt over hele verden, og består ofte af grillede eller friturestegte lækkerier tilsat stærke krydderier. På Phu Quoc er det især rejer, krabber, hummer og diverse fisk der bruges i det lokale køkken. Er du ikke til den eksotiske mad, er det også muligt at finde mere kendt mad på hoteller og større restauranter.
Aktiviteter og seværdigheder: Det kan anbefales at tage på nogle af de arrangerede ture rundt på øen, hvor du kan opleve mange af de ting som øen byder på, lige fra pebermarkeder til flotte templer.
Du kan naturligvis også dyrke forskellige former for vandsport på alle de smukke strande. Her kan blandt andet nævnes snorkling, dykning og padling i det stille vand omkring øen.
På den sydlige del af Phu Quoc findes du verdens længste svævebane, hvor du kan komme fra Duong Dong til An Thoi Town på lige omkring 30 minutter.
Transport: På øen kan du leje cykler, som er en populær transport på øen. På cykel kan du let komme rundt og opleve de små byer og det indre af Phu Quoc. Vil du ikke cykle er det også muligt at finde en taxi, hvis du gerne vil ud og opleve øen på egen hånd.
Tips til Phu Quoc, Vietnam
Prisniveau – middag 65 DKK, 1 liter vand 4 DKK – billig til middel alt efter hvor du vælger at spise
Valuta – Dong (VDN) det er desuden en god idé at medbringe USD som fungerer fint som betalingsmiddel de fleste steder i Vietnam. Der findes hæveautomater, og de fleste kreditkort accepteres i større forretninger og restauranter.
Sprog – vietnamesisk, men personalet på hoteller og større restauranter kan sagtens klare sig på engelsk
Pas – skal være gyldigt i mindst 6 mdr. efter din hjemkomst, husk at med de nye regler skal dine børn have deres eget pas når I rejser udRengøring og hygiejne – Du skal ikke forvente den samme standart som derhjemme. For eksempel er papirkurve et meget sjældent syn på øen, og visse områder kan virke beskidte.
Los Angeles, Californien
- Dag temperatur18 °C
- Soltimer8 timer
- Regnfulde dage3 dage
- Solskinsdage27 dage
- Badevands temperatur17 ° C
- Nat temperatur10 ° C
- Gennemsnits temperatur17 ° C
- Fly tid fra DK 11 timer 20 minutter
- Luftfugtighed 55%
- Tidsforskel-9 timer
Los Angeles, englenes by som den også kaldes, er nok mest kendt for Hollywood, Rodeo Drive og de mange filmselskaber. Men byen er så meget andet, hvis man giver sig tid til at se på byen.
Byen byder på næsten uanede mængder af seværdigheder og underholdning, så hvis du har lyst til en ferie som ikke kun drejer sig om at finde varme, men også at se og opleve en masse ting, så er Los Angeles absolut et besøg værd.
Man kan roligt sige, at byen er stor, ja faktisk enorm. Så vil man se en større del af byen, så er en uges ferie slet ikke nok (også på grund af rejsetiden). Men uanset hvor meget man har planer om se og besøge, så vil du sikkert føle at du slet ikke nåede nok selvom du tog på en længere ferie. Byen har så meget at tilbyde, at man nok aldrig helt føler at man har set, følt og oplevet det hele.
Byen er den mest folkerige by i hele Californien, og USA’s næststørste by, med lige knap 4 millioner indbyggere. Los Angeles blev grundlagt helt tilbage i 1781, og var på den tid faktisk en del af det spansk kontrollerede Mexico. Området blev dog overtaget af USA i 1847.
Klima: Klimaet i Los Angeles er varmt og solrigt med en temperatur på 18-25 året rundt. Ikke langt fra byen ligger den kendte San Andreas forkastning, som er to kontinentalplader der støder op imod hinanden. Disse gør at området med jævne mellemrum oplever mindre jordskælv. Derudover betyder det tørre klima også, at stat og by til tider bliver ramt af diverse naturbrande. Men da amerikanerne er vant til disse ting, er der selvfølgelig også taget højde for dem, så der at naturligvis ingen grund til frygt, eller til at fravælge området til en dejlig ferie.
Strande: Byen byder på flere verdenskendte strande som Venice Beach og Santa Monica Beach. På disse store og flotte strande samles både lokale og turister på promenaden. Her dyrker de blandt andet løb, rulleskøjteløb, cykling og fitness i de mange udendørs fitnessområder. Selve stranden er lang, hvid og lokker med indbydende vand, hvor du kan bade og dyrke vandsport som surfing og snorkling.
Hollywood: Her finder du blandt andet Walk of Fame, hvor kendte skuespillere igennem årene har sat deres håndaftryk i stjernerne på fortorvet. Vil du gerne se det meget berømte HollyWood skilt, så skal du tage en tur op ad Mulholland Drive hvor du helt sikkert vil genkende udsigten fra rigtig mange film. Hollywood ligger på de berømte gader Sunset Boulevard og Santa Monica Boulevard.
Beverly Hills: Hvis du drømmer om at løbe på en af de mange kendte personligheder mens du er i byen, så er der arrangerede ture du kan tage med på i dette område, hvor mange af de kendte bor til dagligt. På turene vil du få vist mange af de flotte residenser disse mennesker bor i. Du kan også leje dig en bil og selv køre rundt i området, og finde rundt mellem de flotte huse via et kort der kaldes ”homes of the stars”
Shopping: Vil du shoppe, så er det næsten umuligt at komme udenom Rodeo Drive. Det er nok gaden med de dyreste forretninger i hele USA, men det er nok også den mest kendte. Det er dog muligt at finde andet end de meget dyre forretninger på gaden. Der er mange andre butikker, gallerier og second-hand shops hvor det er muligt at shoppe løs.
Restauranter: I en storby som LA kan du finde næsten uanede mængder af forskellige restauranter og små hyggelige steder at spise. De mange steder byder på et yderst varieret udvalg af både lokal og international mad. Den tætte beliggenhed på Mexico gør, at du finder mange mexicanske restauranter hvor det er muligt at spise lækkert, til en overkommelig pris. Vil du bare have noget at spise mens du går rundt, så er der streetfood og takeaways på næsten ethvert gadehjørne.
Priserne varierer meget alt efter hvilken slags mad, eller hvor stor en restaurant du finder. Går du efter danske standarter ville man nok sige at prisniveauet var middel til høj (hvis du finder en af de mange gourmetrestauranter)
Seværdigheder og oplevelser i Los Angeles, Californien
Disneyland: oplevelse og forlystelsespark for børn i alle aldre lige udenfor Los Angeles
Universal Studios: Her kan du komme bag kulisserne i en af landets største filmstudier, samt indtage forlystelsesparken hvor du blandet meget andet kan finde et helt Harry Potter univers.
Six Flag Magis Mountain: Stor forlystelsespark med skræmmende forlystelser I verdensklasse. Her kan du sagtens få tiden til at gå i mange timer sammen med familien.
Griffith Observatory: Planetarium hvor du kan kigger meget langt, samt opleve stedets mange udstillinger
The Broad: Nyere museum med nutidskunst, som ofte kører med vekslende udstillinger
Farmers Marked: en dag om ugen spærres hjertet af LA af for at gøre plads til et gammeldags marked hvor du kan købe alt mellem himmel og jord, men især diverse californiske råvarer. En helt speciel ting er at du kan være heldig at se, at de kendte også nyder dette marked. Måske du løber ind i et særdeles kendt ansigt, hvis du om søndagen tager på det lokale marked
Anlægget ved LACMA: De indendørs udstillinger på Los Angeles County Museum of Art er kun gratis den anden tirsdag i hver måned, men det udendørs område og skulpturerne kan opleves uden betaling. Installationerne The Levitated Mass og Urban Light er favoritter hos byens indbyggere og ikoniske fotomuligheder. Levitated Mass giver dig mulighed for at gå under en enorm klippestruktur i dagslys, mens Urban Light bedst opleves ved mørkets frembrud.
Tips til Los Angeles, Californien
Valuta – US dollars, men der tages mod kreditkort i næsten alle forretninger og restauranter.
Pas/visum – alle som besøger USA skal søge om ESTA. Dette skal gøres mindst 72 timer før din afrejse
Transport: du kan gå, cykle, tage metroen, bussen eller en taxi, men mange vælger at leje en bil så de selv kan komme rundt.
Elektricitet – 110V adapter kræves
Prisniveau – fra billig til høj (her findes nogle af de dyreste forretninger og restauranter i USA, men også den lille gadehandler)
Aruba, Caribien
- Dag temperatur32 °C
- Soltimer8 timer
- Regnfulde dage19 dage
- Solskinsdage11 dage
- Badevands temperatur26 ° C
- Nat temperatur23 ° C
- Gennemsnits temperatur25 ° C
- Fly tid fra DK 14 timer 20 minutter
- Luftfugtighed 76%
- Tidsforskel-6 timer
Aruba er for mange det ultimative drømmerejsemål. Store hvide sandstrande, turkisblåt hav, lune vinde og svajende palmer, er alle dele af drømmen om et rigtigt tropeparadis. Aruba lever op til alle disse forestillinger og mere til.
Aruba er en 33 kilometer lang ø, som befinder sig et stykke nord for Venezuela som en del ø‐kæden ”De Små Antiller”. Øen har hverken bjerge eller floder, men er berømt for sine kridhvide sandstrande, som ofte er blevet udnævnt blandt verdens smukkeste, og når man ser dem forstår man godt dette. Gennemsnitstemperaturen er 28 grader, og det regner stort set aldrig. Aruba blev opdaget af en indianerstamme helt tilbage i 1000‐tallet, og den lille ø har sidenhen betaget alle med sine store hvide strande, turkisblå vand og behagelige klima.
På øen skinner solen næsten året rundt, og havtemperaturen når sjældent under 25 grader. Med andre ord er dette enhver danskers drøm om en eksotisk ø, hvor du kan oplade batterierne i de skønneste omgivelser.
Øen er kendt for sine store hvide sandstrande, som er helt uovertrufne og turisterne elsker dem. På de store strande er alt sat op til at turisterne skal have en dejlig oplevelse når de opholder sig der i mange timer. Derfor finder du blandt andet mange udeserveringer, liggestole og parasoller.
Strande i Aruba, Caribien
Palm Beach: er måske den mest livlige strand på øen, og her finder du de mange muligheder for solbadning og forplejning indenfor meget kort afstand. Stranden lægger op til solbadning og afslapning, men også til at dyrke diverse vandsportsgrene som surfing, snorkling og badning. Men også til diverse strandlege/spil som for eksempel beach volly.
Eagle Beach: her er noget mere stille end på Palm Beach, så her er mere til afslapning, fred og ro.
Baby Beach: den strand som anbefales til børnefamilierne. På stranden kan du leje UV telte til beskyttelse mod solen (foruden brug af den obligatoriske solcreme med høj beskyttelsesfaktor)
Oplevelser på stranden: Aruba er ideel til snorkling og dykning, for der er masser af liv at udforske under havets overflade. På de fleste hoteller kan du låne snorkel og maske, og ellers kan du købe dem i butikkerne langs stranden. De fleste snorkelsteder er let tilgængelige og ufatteligt smukke. Du kan svømme ud direkte fra stranden, og efter få meter vil du opleve farverige koraller og tropiske fisk.
Vi har udvalgt tre steder, som er blandt vores favoritter: Ved Arashi Beach finder du klart vand, hvilket gør snorkling til en leg, samtidigt med at det sikrer god sigtbarhed. Ønsker du en lidt større variation, bør du tage til Boca Catalina i nærheden af Malmok Beach, hvor der er store fisk og havskildpadder. Snyd heller ikke dig selv for at opleve området ved Tres Trapi.
Fra en trappe indhugget i klipperne hopper du direkte ned i en verden af store, farverige søstjerner. Aruba er desuden kendt for formidabel vragdykning, hvilket dog kræver, at du har dykkercertifikat.
Forlystelser: På øen finder du hele 11 casinoer, hvor du kan få din spillelyst stillet. I Palm Beach finder du en Jazz klub hvor du kan høre lækker musik og danse hvis du har lyst til det.
I hovedstaden Oranjestad finder du langt de fleste forlystelser på øen. Her finder du nemlig både shoppingcentre, hyggelige markeder, musikbarer og et varieret udvalg af restauranter. Udover dette kan du opleve en by med mange meget farverige bygninger, som afspejler forskellige perioder i Arubas historie.
En vandretur rundt i byen, er en oplevelse i sig selv især hvis man er lidt historisk interesseret.
Natur: Aruba er kendt for sin Aloe Vera, som fremstilles på en familieejet fabrik. Næsten en femtedel af øen består af nationalparken Airkok med sine specielle kaktusskove, divi-divitræer, grotter og Iguanaøgler. Længst mod nord finder du øens bedste udsigt fra California Lighthouse.
Flamingo Beach er helt klart et besøg værd. Her kan du komme helt tæt på disse majestætiske fugle med deres kraftige pink farve. Flamingoerne går frit rundt omkring på stranden, ude på Renaissance Island.
Tips til Aruba, Caribien
Valuta – Aruba Floriner og USD
Prisniveau – frokost til omkring 13 USD, 2-retters middag fra 45 USD (middel)
Transport – på øen kører der busser fra hovedstaden til de mange flotte sandstrande, men du kan også vælge at se øen på andre måder end lige med bussen, for eksempel fra hesteryg, i jeep eller på gåben, eller cykel.
Sri lanka
- Dag temperatur29 °C
- Soltimer7 timer
- Regnfulde dage15 dage
- Solskinsdage15 dage
- Badevands temperatur27 ° C
- Nat temperatur23 ° C
- Gennemsnits temperatur26 ° C
- Fly tid fra DK 12 timer 20 minutter
- Luftfugtighed 89%
- Tidsforskel+5timer
En rejse til det tropiske ørige Sri Lanka kan gøres hele året. Uanset hvornår får du en oplevelse af et sublimt tropeparadis med palmer, bjerge og store hvide sandstrande.
På Sri Lanka kan du bade i havet, for så i næste øjeblik at tage på vandreture i bjergene eller tage familien med på en tur i safariparken. Øriget byder på mange forskellige oplevelser, både til den enlige og til familien der rejser med hele børneflokken.
Landets historie som engelsk koloni gør at alle taler engelsk, så det er let at gøre sig forståelig.
Historie: Sri Lanka blev under den engelske kolonisering kaldt Ceylon, hvilket det hed helt op til 1972 hvor det skiftede navn til det nuværende. Øriget var et af de steder som blev hårdt ramt af tsunamien i 2004.
Øen er den 7ende mest befolkede ø i verden, og har 8 steder på UNESCOs Verdensarvsliste; byerne: Polonnaruwa, Anuradhapura, Galle, Kandy og stederne: Sigiriya, Sinharaja, Dambulla temple og Horton Plains.
Sri Lankas flag blev hejst første gang i 1948, men først i 1978 var flaget officielt. Flagets udseende er hentet fra øens århundrede gamle løveflag som tidligere tilhørte den singalesiske Konge af Kandy. Sværdet symboliserer øens minoriteter, herunder hinduer og muslimer. Bladene henviser til buddhismen som er Sri Lankas primære religion.
Tiden som koloni gør også, at man i dag kører i venstre side ligesom i England
Udflugter og aktiviteter: Bag de mange flotte strande ligger bjerge som er dækket af terassemarker, templer og teplantager som alle er værd at tage ud og se. Et særligt klenodie er Den Hellige Tands Tempel i Kandy. Buddhas ene kindtand siges at være opbevaret i templet, efter at være blevet smuglet ud af Indien i 300tallet.
Ud for kysten er det muligt at komme med på hvalsafari, eller snorkle/dykke ved de store koralrev (dykning kræver dykkerbevis) Indenfor rækkevidde til en dagstur er også nationalparker med både elefanter og leoparder i deres naturlige miljø.
På de store hvide strande kan du selvfølgelig dase og slikke sol, men det er også muligt at lege på stranden eller dyrke diverse former for både vand og strandsport.
Forplejning: På turiststederne er der rig mulighed for at finde spisesteder, som efter danske forhold er billige. Der serveres mad som er nært beslægtet med det indiske køkken, men som også tilbyder oksekød, fisk, skaldyr, nødder og diverse vegetariske retter. Alt er selvfølgelig smagfuldt krydret med de mange krydderier som hele området er kendt for.
Strande i Sri lanka
Ahungalla er en af vestkystens flottes strande, med store hoteller og pools som passer til både par og familier.
Bentota – stor, og næsten urørt strandområde, beliggende i en lagune som indbyder til alverdens vandsport. Ved stranden kan du bo i gammel kolonistil eller i helt moderne stil.
Hikkiduwa – meget populær badeby som tilbyder både snorkling og dykning, larmende beach-parties og en veludviklet surferkultur.
Ved stort set alle de små byer og hoteller finder du strande hvor du kan nyde sol og vand, og samtidig have udsigt til den flotte natur som findes på øen.
Tips til Sri lanka
Visum og pas – dit pas skal være gyldigt i min. 6 mdr. efter hjemkomst. Er du dansk statsborger skal du huske at søge visum inden afrejse.
Prisniveau – middag på restaurant er cirka 125 DKK og 1 liter vand cirka 5 DKK (middel)
Sprog – singalesisk, tamilsk og engelsk
Valuta – Lankesisk rupee (LKR) men du kan bruge internationale kreditkort de fleste større steder.
Nationalsport – cricket
Zanzibar
- Dag temperatur31 °C
- Soltimer8 timer
- Regnfulde dage15 dage
- Solskinsdage15 dage
- Badevands temperatur28° C
- Nat temperatur20 ° C
- Gennemsnits temperatur26 ° C
- Fly tid fra DK 12 timer
- Luftfugtighed 77%
- Tidsforskel+2timer
Når bare man siger eller læser navnet Zanzibar, så tænker man på sol og sommer. Hvide sandstrande og store palmelunde, og i det hele taget det ultimative tropeparadis. Man er heller ikke langt fra, hvis det er hvad drømmene siger. Øen er nemlig helt rigtig alt hvad man forstår ved et ægte tropeparadis.
Øen udfor Tanzanias sydøstkyst har en natur og et folkefærd der indbyder til afslapning, og nydelse af den mest fantastiske natur.
Zanzibar har i dag mange turisthoteller som ligger helt ned til, eller meget tæt på de store hvide strande som turisterne elsker. Områderne er dog også fyldt med kontraster, for træder du ud af de store luksushoteller, ligger det lokale samfund lige udenfor døren. Her kan du opleve fiskersamfund, og børn der leger på strandene.
Strande: Hele vejen rundt på øen finder du de store indbydende strande, hvor du kan nyde solen og dase dagen lang hvis det er det du vil. Men strandene indbyder også til alverdens vandsport og leg i sandet.
Sydøstkysten af øen byder på de lidt mere uberørte strande, hvor hoteller og feriebungalows ligger lidt mere spredt. Her mærker du også tidevandet langt mere end på for eksempel nordkysten.
Det kan anbefales at tage badesko med på stranden, da strandene ved lavvande bliver endnu større og der dukker sten og koraller op hvor vandet var før.
Aktiviteter: Zanzibar og de mange turisthoteller byder på arrangerede ture, hvor du blandt meget andet kan komme på delfinsafari, eller på krydderitur hvor I skal se hvad øen er så kendt for, nemlig produktion af flere forskellige krydderier som eksporteres til det meste af verden.
Seværdigheder: Du kan gå rundt på øen og se en del af øens historie ved bla. Den Gamle By Stone Town, hvor det næsten føles som at komme til en helt anden verden. I Stone Town går du blandt sultanpaladser og smukke gamle porte, som er slidte efter mange år. Men det er også en smuk og fortællende tur du kan få ved at gå rundt og kigge dig omkring.
Er du mere til en oplevelse hvor du ser noget af øens naturlige dyre og planteliv, er der ture til øen nationalpark. Her kan du opleve de planter og dyr som er helt specielle for netop denne ø, og området omkring den. Du kan blandt andet se den sjældne Colobus abe, og gåture imellem utrolige træer og blomster.
Maden: Maden på Zanzibar bærer præg af mange forskellige lande, og du kan både opleve indisk, pakistansk, kinesisk og selvfølgelig afrikansk madlavning. Det er dog helt generelt swahilikøkkenet, som er det dominerende på øen, hvor der er meget fokus på forskellige frugter, kokos og dennes mælk samt alt godt fra omgivelserne: Fisk og skaldyr.
I de fleste tilfælde er alle fisk og skaldyr fanget af de lokale fiskere, som man kan opleve i aktion ud for kysterne, og det smager mildest talt himmelsk.
Har du dog ikke så megen lyst til at udforske nye græsgange, så er det selvfølgelig muligt at få diverse internationale retter, der bærer præg af amerikanske og europæiske toner.
Shopping: På øen findes ikke deciderede shoppingmuligheder som du kender det mange andre steder fra. Men du kan gå på markeder hvor du finder lokale råvarer og håndarbejde i skøn forening. Det største marked er Darajani Basar i Stone Town.
Prisniveau: Prisniveauet er generelt rimelig højt, hvilket i høj grad hænger sammen med turisternes store indtog. Der er dog stor forskel på, hvad du betaler de forskellige steder f.eks. på hoteller, restauranter og lignende. Den lokale valuta er Kenya Shilling (TZS), der dog er så lidt værd, at det ikke kan svare sig at veksle sine gode, danske kroner. Det anbefales i stedet, at man veksler til USD og tager rigeligt af disse med, for det er langt fra alle steder der tager imod kreditkort.
Tips til Zanzibar
Medbring badesko, og en solcreme med meget høj beskyttelsesfaktor
Vaccinationer: Ved indrejse til Zanzibar findes der særlige krav til vaccination imod gul feber, undersøg hos din læge før din afrejse.
Forbud: Der er forbud mod at medbringe plastposer til Zanzibar, gælder dog ikke genbrugelig indpakning til væsker i håndbagagen (da de her regner med, at det er indpakning du igen skal bruge på hjemrejsen)
Valuta: Der anbefales USD
Lufthavn: Øens lufthavn er ikke moderne og er alt for lille, så regn ekstra vente og rejsetid, da der let kan opstå ventetider i lufthavnen